CV som studerende: det ser rekrutterere efter

En dag i efteråret på andet eller tredje studieår åbner en studerende en ansøgning om praktik og når frem til feltet ”Upload CV”. Der er materiale at arbejde med: et hovedfag, et GPA (det amerikanske karaktergennemsnit), et år bag disken i caféen på campus, posten som kasserer i en forening og et gruppeprojekt, der slugte det meste af et semester. Praktik har den studerende ikke haft, og det er netop grunden til at søge. Intet på listen ligner den erfaring, jobopslaget efterspørger.

Råd er lette at finde og svære at efterprøve. Én guide siger, at man skal skrive sit GPA på, hvis det er 3,0 eller bedre, en anden siger 3,5, og ingen af dem siger, hvor tallet kommer fra. Mange af dem lover, at ethvert job tæller som erfaring.

Der findes bedre belæg. Arbejdsgivere bliver hvert år spurgt om, hvad de kigger efter i en studerendes CV, og økonomer har gennemført forsøg, hvor arbejdsgivere vurderede CV'er fra studerende, hvis detaljer var ændret tilfældigt. De to slags belæg er for det meste enige. Færre arbejdsgivere sorterer efter karakterer end tidligere, selv om karaktererne stadig tæller. En tidligere praktik er det, der oftest skiller ellers ens kandidater ad. Og en kompetence giver kun point, når CV'et viser den i brug. Herunder gennemgås belægget, og derefter bruges det: sektionernes rækkefølge, et gennemarbejdet eksempel bygget på et studiejob, et projekt fra undervisningen og en forening samt den kalender, rekrutteringen til praktikpladser følger.

Det siger arbejdsgiverne, at de sorterer efter

National Association of Colleges and Employers (NACE) spørger de organisationer, der rekrutterer på amerikanske universiteter. Dens undersøgelse Job Outlook 2026, besvaret af 183 arbejdsgivere i august og september 2025, viser, hvor meget karaktererne har mistet betydning som filter. I NACE's udgave fra 2019 sorterede 73 procent af arbejdsgiverne kandidater efter GPA. I undersøgelsen fra 2026 gør 42 procent det. Det, der delvis har overtaget, er kompetencebaseret rekruttering, som 70 procent af de adspurgte siger, at de bruger, oftest ved jobsamtalen (87 procent) og ved frasorteringen (65 procent).

De kompetencer, der er tale om, er helt almindelige. I NACE's opdatering fra foråret 2026, besvaret af 185 arbejdsgivere, var de evner, der oftest blev efterspurgt i et CV til en juniorstilling, samarbejde, problemløsning og kommunikation. Samarbejde blev efterspurgt af 85 procent af de 163, der besvarede det spørgsmål, og over halvdelen af de adspurgte nævnte ti eller flere kompetencer. NACE knyttede en betingelse til sin pressemeddelelse. Det er ikke nok, at kandidaterne opremser deres kompetencer: ”Arbejdsgivere vil se eksempler.”

Én ting slår resten. Adspurgt om, hvad der afgør valget mellem to ellers lige gode kandidater, nævnte arbejdsgiverne en praktik i deres egen organisation eller i deres branche. Det var de eneste to egenskaber, der blev vurderet til at have ”meget stor indflydelse”. Et GPA på 3,0 eller højere kom længere nede på listen, efter generel erhvervserfaring, en lederrolle og aktiviteter ved siden af studiet. De studerende ser ud til at have bemærket det: Over to tredjedele af de afgangsstuderende i 2024 havde været i praktik, inden de afsluttede deres studier.

Tre forbehold gælder. De fleste adspurgte er medlemmer af NACE, typisk organisationer med faste rekrutteringsprogrammer på universiteterne, og hver undersøgelse får kun omkring 200 svar. Spørgsmålene handler om at ansætte nyuddannede i juniorstillinger, ikke om praktikanter som sådan. En undersøgelse registrerer desuden, hvad arbejdsgivere siger, at de gør, og det er noget andet end det, de faktisk gør.

Det gør arbejdsgiverne, når CV'et ligger foran dem

Til det findes der forsøg. I 2013 sendte fire økonomer omkring 9.400 fiktive CV'er fra nyuddannede til ledige stillinger i erhvervslivet i syv amerikanske byer og afgjorde ved lodtrækning, om den nyuddannede havde gennemført en praktik på tre måneder under studiet. De, der fik praktikken, modtog omkring 14 procent flere invitationer til jobsamtale. Valget af hovedfag gjorde ingen målbar forskel. Dataene er over ti år gamle, men forsøgets opbygning isolerer praktikken, da alt andet på CV'erne også blev tildelt tilfældigt.

En anden undersøgelse, offentliggjort i American Economic Review i 2019, gik tættere på. I studieåret 2016-17 vurderede 72 arbejdsgivere, der rekrutterede sidsteårsstuderende ved University of Pennsylvania, hver 40 hypotetiske CV'er på en skala med ti trin, velvidende at vurderingerne ville blive brugt til at matche dem med rigtige studerende. Forskerne varierede ingredienserne. Et helt GPA-point, for eksempel fra 3,0 til 4,0, hævede vurderingen med 2,1 til 2,2 point. En praktik i en prestigefyldt virksomhed i sommeren før sidste studieår var lige så meget værd som 0,41 GPA-point. En anden, almindelig praktik en sommer tidligere var værd 0,21. Karaktererne var med andre ord ikke holdt op med at betyde noget for disse arbejdsgivere, og det var navnet på praktikstedet heller ikke.

To resultater var mindre behagelige. Et sommerjob taget for lønnens skyld, for eksempel som barista, kassemedarbejder eller tjener, tilføjede intet, der kunne måles. Det gjorde det heller ikke at føje programmeringssprog og statistikprogrammer til kompetencelisten, og det fik forfatterne til at foreslå, som én mulig forklaring, at arbejdsgivere ”måske betragter de kompetencer, der står på et CV, som tom snak”. Et belgisk forsøg med over 1.000 fiktive nyuddannede nåede frem til en lignende konklusion om studiejob.

Resultaterne skal læses med omtanke. Begge amerikanske forsøg handler om ansættelse i job efter endt uddannelse, ikke om praktikpladser. Arbejdsgiverne i Penn-forsøget var virksomheder, der rekrutterer på ét Ivy League-universitet. Da forsøget blev gentaget ved University of Pittsburgh, var effekterne meget svagere, og arbejdsgiverne dér lagde mere vægt på ansøgerens hovedfag. Hvert job på test-CV'erne var desuden en fast post: en titel, en arbejdsgiver og punkter lånt fra en rigtig studerendes CV. Undersøgelsen målte, hvad et cafejob er værd, når det beskrives, som studerende plejer at beskrive det. Den testede ikke, hvad det samme job er værd, når posten viser en person, der oplærer personale eller løser et problem.

Den forskel betyder noget, for mange studerende vælger ikke mellem en bank og en café. Fyrre procent af de fuldtidsstuderende på bachelorniveau havde et job i 2020 og 43 procent i 2015 ifølge den amerikanske stats uddannelsesstatistik, og Penn-forfatterne bemærkede selv, at den præference, de fandt, ”kan stille studerende, der ikke har råd til at tage (typisk) ulønnede praktikpladser, dårligere”. For en studerende med et lønnet job og ingen praktik peger undersøgelserne og forsøgene i samme retning. En jobtitel eller en liste over kompetencer giver ikke meget i sig selv. De eksempler, arbejdsgiverne siger, at de vil se, skal skrives ind i hver post.

Rækkefølgen i et CV som studerende

Universiteternes karrierecentre er stort set enige om skelettet. Harvards skabelon har kontaktoplysninger, uddannelse, erfaring, lederroller og aktiviteter og derefter kompetencer og interesser, uden karrieremål eller profiltekst øverst. Reglen lyder: ”Opstil overskrifterne (som Erfaring) efter vigtighed”. For en studerende er den igangværende uddannelse den vigtigste kvalifikation, så uddannelsen kommer først. Mange praktikprogrammer er rettet mod en bestemt årgang, og det gør den forventede afslutningsdato til en af de mest nyttige oplysninger i den post.

Om GPA'et er guiderne uenige, og de henviser ikke til data. Berkeleys karrierecenter skriver, at ”det er passende at medtage dit GPA på dit CV, hvis det er 3,0 eller derover”. Andre sætter grænsen ved 3,5. NACE's undersøgelse spørger arbejdsgivere om et GPA på 3,0 eller højere, hvilket tyder på, at 3,0 er den grænse, rekrutterere har i tankerne. Under den kan det udelades, et valg, der gennemgås i artiklen om GPA på CV'et. Hvor et jobopslag angiver et minimums-GPA, forventes tallet under alle omstændigheder at stå på CV'et.

Gymnasiet er det andet spørgsmål, mange studerende står med. MIT's karrierekontor fortæller førsteårsstuderende, at de ”måske vil beholde gymnasiet eller en anden ungdomsuddannelse på listen”, og at det kan fjernes senere, ”når der skal bruges plads til nyere oplysninger”. Guiden til at skrive uddannelse på CV'et gennemgår detaljerne, også kurser og udmærkelser.

Længden ligger fast. MIT's vejledning om CV'er siger: ”Hold dig til én side, medmindre du har omfattende erfaring eller en kandidatgrad eller ph.d.” Den længere diskussion om én eller to sider handler om folk med ti års arbejdsliv bag sig. Uden for USA er konventionerne anderledes. I Storbritannien hedder dokumentet et CV og ikke et resume som i USA, et karriereteam på et universitet, som karrieresitet for nyuddannede Prospects citerer, anbefaler højst to A4-sider, og karakteren på det er en gradsklassifikation som 2:1 i stedet for et GPA.

Sådan bliver kurser, job og foreninger til dokumentation

Tag den studerende fra indledningen, et opdigtet eksempel: andetårsstuderende med hovedfag i økonomi, der søger en praktikplads inden for marketinganalyse. Et første udkast til de tre poster ser typisk sådan ud.

Hver linje er sand, og ingen af dem giver en rekrutterer noget at vurdere. Yales karrierekontor foreslår to mønstre for punkter: handling, projekt, resultat eller ”Opnåede [X] målt ved [Y] ved at gøre [Z]”. Bruges de på de samme tre fakta, ser posterne sådan ud:

Den studerende i eksemplet har gjort alt dette. Det første udkast nævnte det bare ikke. Posten om caféen viser nu samarbejde og oplæring af andre. Projektet viser et problem, der er arbejdet igennem, resultater præsenteret for en person uden for undervisningen og R i brug i stedet for R på en liste. Foreningen viser ansvar for penge. Det er netop punkterne øverst på NACE's liste, vist med eksempler. Tallene behøver ikke at kunne revideres, men den studerende skal kunne forklare hvert enkelt, når der bliver spurgt til det ved en jobsamtale.

Uddannelsesposten klarer resten:

Hvilke detaljer der skal med, afhænger af jobopslaget. Ifølge NACE's undersøgelse Job Outlook 2026 bruger arbejdsgivere, der praktiserer kompetencebaseret rekruttering, den ofte, når de skriver jobopslaget (81 procent), så jobopslaget er det nærmeste, der findes, på en offentliggjort liste over, hvad der bliver sorteret efter. CV'et bør målrettes det med arbejdsgiverens ord, hvor de ærligt passer. Et jobopslag, der beder om ”erfaring med spørgeskemadata”, besvares af statistikprojektet, og den post rykker op ad siden.

Hvornår rekrutteringen til praktikpladser foregår

CV'et skal som regel bruges tidligere, end de studerende forventer. I NACE's undersøgelse fra foråret 2025 sagde 86,9 procent af arbejdsgiverne, at de ville rekruttere til både fuldtidsstillinger og praktikpladser det efterår. Inden for nogle områder er forløbet langt længere. Yales karrierekontor offentliggør tidslinjer for ansættelser i hver branche. Oversigten herunder er hentet fra siden, som den så ud i november 2026:

Linjen om bankerne er ingen overdrivelse. I november 2026 fortalte Harvards karrierecenter de studerende, at nogle arbejdsgivere i finanssektoren ”tager imod eller snart vil tage imod ansøgninger til sommeren 2028”. Yale tilføjer den nødvendige advarsel om, at ”der altid vil være nogle arbejdsgivere, der skiller sig ud og ansætter efter en anden tidsplan”.

Der står mere end en sommerløn på spil. Blandt de 284 organisationer i NACE's praktikundersøgelse fra 2026 blev gennemsnitligt 63,1 procent af praktikanterne fra 2024-25 bagefter ansat på fuld tid, den højeste andel i fem år.

Kalenderen har en praktisk konsekvens. En andetårsstuderende, der i september søger til den følgende sommer, har ét studieår at vise frem, og derfor er det kurser, projekter og studiejob, der bærer det første CV. Det betyder også, at dokumentet aldrig bliver færdigt. Hvert semester tilføjer et kursus, en rolle eller et tal, og den version, der sendes i januar, bør ikke være den, der blev skrevet i august.

Tilbage til uploadfeltet

Den studerende ved uploadfeltet har mere at byde på, end det så ud til, og mindre, end de muntre guider lover. Intet på et første CV kan erstatte en praktik, som både undersøgelserne og forsøgene viser, at arbejdsgiverne belønner. Det er grunden til at søge, og ansøgningen må laves med det materiale, der er.

Helt konkret: Uddannelsen står øverst med den forventede afslutningsdato og GPA'et, hvis det er 3,0 eller bedre. Caféen bliver stående, beskrevet som arbejde med og for andre mennesker, med tal. Projektet fra undervisningen får sin egen post. Kompetencelisten er kort, og hvert punkt på den kan ses i brug et sted længere oppe. Det hele fylder én side og er klar i slutningen af sommeren, for de arbejdsgivere, der rekrutterer tidligst, venter ikke. For dem, der misser efteråret, viser Yales tidslinjer, at tænketanke og startups stadig ansætter i foråret.

Sådan hjælper UseResume

ChatGPT og Claude er generelle værktøjer, der skriver et CV blandt tusind andre ting. UseResume er bygget specifikt til at skrive CV'er. En studerende kan begynde fra bunden ved at svare på guidede spørgsmål eller importere et eksisterende CV, og CV-generatoren med AI skriver og omskriver punkterne i en ATS-venlig skabelon med standardoverskrifter. Rækkefølgen af sektionerne kan ændres, så uddannelsen kan stå først, og alle forslag kan redigeres, hvilket betyder noget, når tallene skal være den studerendes egne.

Sæt et praktikopslag ind, så målretter UseResume CV'et til det og viser, hvilke af opslagets nøgleord der er fundet, og hvilke der mangler. Der kan gemmes en separat version til hver ansøgning. CV-tjekket giver derefter resultatet en score fra 0 til 100 ud fra 37 tjek og viser, hvad der skal rettes først.

Opret din konto, og hav den første version klar, før ansøgningsrunden åbner.