Hvor mange punkter pr. job skal et CV have?

CV'et er åbent, og under den nuværende stilling står der elleve punkter. Hvert eneste af dem er sandt. Siden er næsten fyldt, og der skal stadig gøres plads til to tidligere job.

Det sædvanlige råd er, at hvert job skal have tre til fem punkter. Det gentages med en sikkerhed, der antyder, at der ligger en undersøgelse et sted, men de guider, der gentager det, henviser sjældent til nogen. Ansøgeren står så tilbage med et tal og ingen måde at afgøre, hvilke af de elleve linjer der skal ud.

Tallet viser sig at være nogenlunde rigtigt, og grundene til det er bedre, end rådet lader ane. Herunder følger, hvor reglen kommer fra, hvad man ved om, hvordan et CV bliver læst, og hvorfor en lang liste kan gøre mere skade end en kort. Det korte svar: fire til seks punkter til det nuværende job, tre eller fire til jobbet før, et eller to til et nyere job, der ikke har noget med det søgte job at gøre, og et eller ingen til alt, der ligger mere end ti til femten år tilbage. Det svære er at vælge, hvilke punkter der får lov at blive, så artiklen slutter med at skære tolv punkter ned til fem.

Hvor tre til fem kommer fra

Søger man på spørgsmålet, giver næsten alle guider det samme interval. Af fem højt placerede guider, der blev læst til denne artikel, anbefalede fire tre til fem punkter pr. job, eller tre til seks, og kun én underbyggede tallet med data. En af dem, fra Adobe, tilføjer, at rekrutterere skimmer et CV i seks til syv sekunder, og kalder det forskning uden at nævne undersøgelsen.

Man kunne forvente, at universiteternes karrierecentre stod bag reglen. Flere af de mest kendte gør det ikke. Hovedsiderne om CV'er hos karrierecentrene på Harvard, MIT, Berkeley og Boston University angiver slet ikke noget tal. De beder i stedet om kortfattethed, og MIT's side samler testen i én sætning: ”Dine beskrivelser af din erfaring må ikke lyde som stillingsbeskrivelser.” Georgetowns karrierecenter kommer tættest på et antal og siger til de studerende: ”Skriv tre eller fire sætninger, der beskriver det arbejde, du udførte.” I Storbritannien beder regeringens National Careers Service om endnu mindre: hvad ansøgeren lavede i hvert job, ”som regel 2 til 3 linjer”.

Den eneste guide med data kommer fra Simplify, et jobsøgningsværktøj med sin egen CV-generator. I juli 2026 talte Simplify punkterne under 11.819 job på CV'er, som brugerne havde redigeret i løbet af de foregående tolv måneder. Medianen lå på fire. Tre var det hyppigste antal, og 57,3 % af jobbene havde mellem tre og fem. Det første job på et CV havde en median på fem punkter, det andet fire, og alle job fra det tredje og nedefter havde tre.

Det er brugerne af ét produkt, og optællingen viser, hvad ansøgere gør, hvilket er noget andet end det, der giver dem jobsamtaler. Hvad den slår fast, er, at tre til fem beskriver en udbredt praksis. Om den praksis er fornuftig, afhænger af, hvordan siden bliver læst.

Hvad en rekrutterer læser på seks sekunder

Tallet på seks sekunder kan spores. I 2012 fulgte jobsitet Ladders øjenbevægelserne hos 30 rekrutterere over ti uger og rapporterede, at de brugte omkring seks sekunder på et første blik på et CV. Næsten 80 % af den tid gik til seks oplysninger: navnet, den nuværende titel og virksomhed, den forrige titel og virksomhed, datoerne for hver af dem og uddannelsen. Ud over dem gjorde rekrutterere ”ikke meget andet end at skimme efter nøgleord”, og resten af teksten i et CV ”blev fyld og havde ringe eller ingen betydning for den første beslutning”.

Undersøgelsen bør læses med en vis forsigtighed. Stikprøven var lille, rapporten blev udgivet af virksomheden selv og ikke i et tidsskrift (kopien, der linkes til her, ligger hos Boston University), og den er nu fjorten år gammel. Ladders solgte desuden en tjeneste, der omskrev CV'er, og som rapporten anbefalede. Da virksomheden gentog øvelsen i 2018, satte dens pressemeddelelse gennemsnittet til 7,4 sekunder uden at oplyse, hvor mange rekrutterere der deltog. De CV'er, der holdt på opmærksomheden, havde et enkelt layout og tydelige overskrifter med ”jobtitler i fed skrift efterfulgt af punktlister med resultater”. De, der mistede den, havde rodede sider, kun lidt luft og lange sætninger.

Forskning i læsning forklarer, hvad der sker med en liste under den slags opmærksomhed. Nielsen Norman Group, et firma inden for brugervenlighed, der som det første beskrev det F-formede læsemønster i 2006, fandt i sine eyetracking-undersøgelser af websider, at de første linjer i en tekstblok får flere blikke end linjerne nedenunder, og at de første ord på hver linje får flere end resten. Et CV er ikke en webside, men Ladders' undersøgelse fra 2018 viste, at CV'er, der var bygget op efter samme mønster, klarede sig godt.

Samlet set peger dokumentationen på følgende om en enkelt jobpost på et CV. Ved den første gennemlæsning gør titel, arbejdsgiver og datoer det meste af arbejdet. Punkterne skimmes efter ord, der matcher stillingen, og skimningen favoriserer toppen af listen og venstre kant af hver linje. De to første punkter, og de første par ord i hvert af dem, bærer sandsynligvis posten. Et niende punkt bliver næppe set i den runde. Der er mere om det i artiklen om, hvordan rekrutterere læser et CV.

Undersøgelserne tog kun tid på den første sortering. Et CV, der kommer igennem den, bliver som regel læst igen før en jobsamtale og mere grundigt, og den læsning tog Ladders ikke tid på. Et punkt, der blev sprunget over i de første seks sekunder, kan være netop det, intervieweren spørger ind til. Det er en grund til at beholde de gode punkter. Det er ingen grund til at beholde dem alle.

Hvorfor et svagt punkt koster mere end sin plads

Tanken bag en post med elleve punkter er, at hver sand linje lægger lidt til. Psykologer har testet den idé og fundet, at den, der præsenterer, tror på den, mens den, der vurderer, ikke følger den.

I en artikel fra 2012 i Journal of Consumer Research beskrev Kimberlee Weaver, Stephen Garcia og Norbert Schwarz syv undersøgelser af det, de kaldte presenter’s paradox (afsenderens paradoks). Folk, der bygger en sag op, tager alle de positive elementer med, de har, ud fra en antagelse om, at mere er bedre. Folk, der vurderer sagen, har en tendens til at tage gennemsnittet af det, de får vist. Resultatet er med forfatternes ord, at ”svagt positiv information udvander virkningen af stærkt positiv information”.

Artiklen kommer fra forbrugerforskningen, og dens første undersøgelse handlede om en produktpakke, så at overføre den til et CV er en slutning. Det er ikke en svær slutning. Et eksempel: en post indeholder ”Reducerede plukfejl fra 3,1 % til 0,9 %” og to linjer længere nede ”Deltog i ugentlige ledermøder”. Den anden linje er sand og harmløs. Hvis læserne tager gennemsnittet, er den også et fradrag, fordi indtrykket af jobbet lander et sted mellem de to.

Det ændrer, hvad en grænse er til for. En rekrutterer vil næppe tælle punkterne og gøre indsigelse mod et sjette. Pointen med at stoppe ved fem er, at det tvinger de linjer ud, der trækker gennemsnittet ned.

Hvor mange punkter hvert job skal have

Hvis den første gennemlæsning favoriserer toppen af siden, og svage linjer udvander de stærke, bør punkterne stå der, hvor opmærksomheden er. Intervallerne nedenfor er en tommelfingerregel bygget på det. De ligger også tæt på det, Simplifys brugere gjorde: fem, så fire, så tre.

Relevans vejer tungere end aktualitet. Et job fra for otte år siden, der matcher opslaget, fortjener mere plads end sidste års nødløsning. Den amerikanske forbundsregering giver sine egne ansøgere den samme rangorden. Siden september 2025 gælder det, at CV'er, der indsendes via USAJOBS (den amerikanske stats jobportal), ”højst må være to sider lange”, og Office of Personnel Management (den føderale personalestyrelse) giver i sin vejledning til ansøgere fem råd til at holde sig inden for grænsen. Det første er ”Prioriter den mest relevante og nyeste erfaring.” Det sidste er ”Fjern forældet eller irrelevant erfaring.”

Siden sætter sin egen grænse, og en grov beregning viser, hvor den ligger. En side i det amerikanske letter-format med margener på en tomme har ni tommer brugbar højde, hvilket med skriftstørrelse 11 giver cirka 50 linjer. Navn, kontaktoplysninger, overskrifter, jobtitler, uddannelse og kompetencer kan tage 15 til 20 af dem. Det giver plads til omkring 20 punkter på halvanden linje hver, hvilket ligger tæt på det, Simplify fandt: en median på 21 punkter på et færdigt CV, de fleste mellem 14 og 29. Om CV'et skal fylde en side mere, er et andet spørgsmål, men en side to er bedre brugt på flere stillinger end på længere lister.

Det vanskelige tilfælde er en lang ansættelse hos én arbejdsgiver. Ti år kan ikke fortælles i fem punkter, og det behøver de heller ikke. Hvis titlen skiftede, kan hver titel få sin egen post med egne datoer og to til fire punkter. Hvis den ikke gjorde, kan punkterne grupperes under to eller tre enkle overskrifter, for eksempel kunden, produktet eller perioden.

Hvor langt et punkt skal være

Én linje er ideelt, og to er grænsen. Simplifys guide formulerer det som ”Én linje, højst to” og tilføjer, at et punkt, der løber ind på en tredje linje, som regel gør to ting og bør deles op. Lange sætninger var blandt det, der fik rekrutterere til at miste opmærksomheden i Ladders' undersøgelse fra 2018.

Et punkt kan også være for kort. ”Styrede lagerbeholdningen” passer fint på én linje og nævner en opgave, som jobtitlen allerede antyder. Løsningen er et resultat. Yales Office of Career Strategy underviser i mønstret ”Opnåede [X] målt ved [Y] ved at gøre [Z]”, en formel, som Laszlo Bock offentliggjorde i 2014 som Googles senior vice president of People Operations (personaldirektør), og viser, hvordan en omskrivning ser ud:

Omskrivningen er tretten ord længere og fylder stadig kun to linjer. Da de første ord på en linje får mest opmærksomhed, kommer verbet først og tallet så tidligt, som sætningen tillader. MIT's guide fremsætter ønsket med fire ord: ”Kvantificer, hvis du kan.” Hvor der ikke er noget tal, kan omfanget gøre det: teamets størrelse, budgettet, antallet af kunder.

Hvad man gør med gamle job

Gamle job får den modsatte behandling. En stilling fra for femten år siden står på siden for at vise, hvor karrieren begyndte, og det klarer titel, arbejdsgiver og datoer på egen hånd. Det er i forvejen de oplysninger, eyetracking-undersøgelsen viste, at rekrutterere kigger på. Ét punkt er nok, hvis det rummer noget, de nyere job ikke gør: en første lederstilling, en kendt kunde, en branche, som det søgte job efterspørger. Ellers kan posten stå uden punkter eller skæres ned til én linje:

Hvor meget af karrieren der skal beskrives i detaljer, behandles i artiklen om, hvor langt tilbage et CV skal gå. En post uden punkter ser kun mærkelig ud, når jobbet er nyt. Tre år i den nuværende stilling med én linje under rejser spørgsmålet om, hvad kandidaten egentlig lavede der.

Tolv punkter skåret ned til fem

Her er metoden i praksis. En driftschef hos en regional fødevaregrossist søger en stilling som senior driftschef i en større logistikvirksomhed, og det nuværende job ser sådan ud:

Nedskæringen sker i tre runder. Den første fjerner linjer, der gentager titlen eller ville passe på hvem som helst i bygningen, her de to understregede. Den ene oplysning i dem, de to skift, gemmes til senere. Ti er tilbage.

Den anden runde lægger opgaver ind i de resultater, de førte til. Vagtplanlægningen er historien bag tallet for overarbejde, så opgaven ryger, og resultatet bliver. Sikkerhedsoplæring og regeloverholdelse er årsagerne til ulykkesstatistikken, og de tre bliver til én linje. Teamet på 34 og de to skift er omfang, som hører hjemme i et andet punkt som kontekst. Seks er tilbage.

Den tredje rangerer det, der er tilbage, i forhold til opslaget og dropper det svageste. Her er det linjen om lageret, en opgave uden noget resultat. Kan kandidaten knytte et resultat til den, kan den måske fortrænge palleaftalen. Hvis ikke, ryger den.

Intet i de fem er nyt. Alle fakta stod i de tolv, og posten er omkring en fjerdedel kortere. Udvalget er heller ikke permanent. Til et opslag, der lægger vægt på fødevaresikkerhed, rykker sikkerhedspunktet op øverst, og opslagets formuleringer bliver skrevet ind i det, hvilket er det meste af, hvad det vil sige at målrette et CV til et jobopslag. Antallet bliver ved fem, men hvilke fem skifter.

Så tilbage til CV'et med elleve punkter under det nuværende job. Svaret er, at omkring fem af dem bør blive, og at antallet betyder mindre end måden, de udvælges på. Den første læsning er kort og falder på toppen af hver liste. Læsere ser ud til at tage gennemsnittet af det, de får vist, så en middelmådig linje tager noget fra en stærk. Og siden har plads til omkring tyve punkter i alt, hvor de to seneste job har førsteret.

De linjer, der ryger, er ikke spildt. De er materiale til jobsamtalen, og det er den, de tilbageværende linjer skal sikre.

Sådan hjælper UseResume

At skære tolv punkter ned til fem er redigering, og generelle værktøjer som ChatGPT og Claude er bygget til at skrive hvad som helst, ikke til at redigere én bestemt slags dokument direkte. UseResume er bygget specifikt til CV'er. Importer et eksisterende CV som PDF- eller Word-fil, så omskriver CV-generatoren med AI punkterne i en ATS-venlig skabelon, og du kan redigere hvert eneste forslag.

Indsæt et jobopslag, så viser den, hvilke af opslagets nøgleord CV'et matcher, og hvilke der mangler, hvilket hjælper dig med at vælge, hvilke punkter der skal blive. Du kan gemme en separat version til hvert job, så de fem punkter, der passer til ét opslag, ikke behøver at være de fem, der sendes til det næste. CV-tjekket giver derefter resultatet en score fra 0 til 100 ud fra 37 tjek og viser, hvad du skal rette først.

Opret din konto, og start med den længste post.