Løgn på CV'et: hvad sker der, når arbejdsgiveren tjekker?

Et CV står åbent på skærmen, og én linje i det kunne godt se bedre ud. Jobbet, der sluttede i marts, kunne vare til september og lukke et pinligt hul. ”Ledede et team på 4” kunne blive til et team på 12. Uddannelsen, der manglede to fag i at være færdig, kunne bare stå som B.S. (en amerikansk bachelorgrad). Tanken, der følger, er den samme hver gang: ingen tjekker det.

Nogle gange gør ingen det. Men at lyve på sit CV er et væddemål om, hvilke fakta en arbejdsgiver vil kontrollere, og om, hvor længe løgnen skal holde. Det følgende gennemgår, hvor udbredte løgne på CV'et er ifølge undersøgelser, der oplyser, hvem der blev spurgt, hvad et baggrundstjek ser på, og hvad det springer over, hvordan løgne kommer frem, og hvad loven gør ved dem.

Det korte svar er, at de fakta, det er mest fristende at ændre (datoer, jobtitler, uddannelser, autorisationer), er dem, det er billigst for en arbejdsgiver at bekræfte. De påstande, som intet tjek kan nå, som størrelsen på et projekt eller kvaliteten af resultaterne, bliver i stedet prøvet til jobsamtalen og i selve jobbet. Og en løgn, der slipper igennem, forældes ikke. En af sagerne nedenfor kom frem 28 år efter, at ansøgningen blev sendt.

Så udbredt er løgn på CV'et

Noget af den mest omhyggelige forskning er en artikel fra 2019 i Journal of Business and Psychology af Christine Henle, Brian Dineen og Michelle Duffy, der udviklede et spørgeskema til at måle det, de kalder CV-svindel. De deler det op i tre typer. Opspind er at angive noget falsk, for eksempel en uddannelse, man aldrig har taget. Forskønnelse er at overdrive noget sandt, for eksempel betydningen af en jobtitel eller ens rolle i et projekt. Udeladelse er at lade noget relevant ude for at vildlede, for eksempel et job, der endte med en fyring.

I en af deres undersøgelser svarede 262 erhvervsaktive amerikanere, der havde fået job inden for de seneste seks måneder, anonymt. Omkring en tredjedel (34 procent) havde opdigtet noget på CV'et, 66 procent havde forskønnet, og 62 procent havde udeladt noget, i alle tilfælde ”i det mindste i et vist omfang”. Stikprøven er lille og rekrutteret online, og den formulering dækker over meget. Rækkefølgen var dog den samme i artiklens to stikprøver med studerende: at strække sandheden er almindeligt, at opfinde den er noget, et mindretal gør. Tidsskriftets side viser kun et sammendrag. Tallene står i forfatternes manuskript, en PDF, som Purdue University har lagt online.

Arbejdsgiverne beskriver det samme fra den anden side. I en Harris Poll fra 2014 blandt 2.188 ansættende ledere og HR-folk, lavet for jobportalen CareerBuilder, sagde 58 procent, at de havde fanget en løgn på et CV. De løgne, der oftest blev fundet, var overdrevne kompetencer (57 procent) og ansvarsområder (55 procent), derefter ansættelsesdatoer (42 procent), jobtitler (34 procent) og akademiske grader (33 procent). Undersøgelsen er mere end ti år gammel.

Et tredje tal kommer fra en virksomhed, der sælger screening, og det er let at misforstå. I 2017 spurgte HireRight næsten 4.000 fagfolk inden for HR, rekruttering, sikkerhed og ledelse og meldte ud, at 85 procent havde afsløret en løgn eller en vildledende oplysning på et CV eller en jobansøgning. Det er en andel af arbejdsgiverne, ikke af ansøgerne, og pressemeddelelsen siger ikke, hvordan respondenterne blev udvalgt.

Hvad et baggrundstjek kontrollerer

De fleste amerikanske arbejdsgivere siger, at de tjekker et eller andet. I en undersøgelse blandt HR-folk, offentliggjort i 2021, som HR.com lavede for brancheforeningen Professional Background Screening Association, sagde 95 procent af organisationerne med aktiviteter i USA, at de foretog en eller anden form for baggrundsscreening ved ansættelser. Hvad tjekket omfatter, varierer:

Der søges også i strafferegistre og andre offentlige registre, og Federal Trade Commission (den amerikanske forbrugermyndighed) nævner dem sammen med arbejdshistorik og uddannelse blandt de ting, en arbejdsgiver må undersøge.

Mekanikken forklarer, hvorfor nogle løgne hurtigt falder. Checkr, en virksomhed, der laver baggrundstjek, oplyser, at dens kontrol af ansættelser som regel begynder med The Work Number, en database med lønoplysninger indberettet af arbejdsgivere og lønbureauer, og ellers falder tilbage på at kontakte tidligere arbejdsgivere pr. telefon eller e-mail. Det, der kommer tilbage, er ansættelsesdatoer og jobtitel samt løn, hvor loven tillader det. For uddannelser går en almindelig vej gennem National Student Clearinghouse, der oplyser, at dens registre dækker 96 procent af de amerikanske fireårige universitetsgrader. En slutdato, der er flyttet seks måneder, en titel, der er hævet fra koordinator til chef, og en grad, der aldrig blev tildelt, strider alle mod et register, som en anden part ligger inde med.

Processen viser også kandidaten, hvad der blev fundet. Efter den føderale lov Fair Credit Reporting Act skal en arbejdsgiver have skriftlig tilladelse, før den bestiller en rapport fra et screeningsfirma, og før den afviser nogen på grund af rapporten, skal den udlevere en kopi. Det betyder noget ved ærlige uoverensstemmelser, for eksempel når titlen på CV'et er en anden end den i HR-systemet. På forummet Blind spurgte en udvikler, hvis officielle titel var Business Analyst, fordi firmaet kaldte alle sine udviklere analytikere, hvilken titel der skulle opgives til screeningsfirmaet. Rådet, der blev givet, var fornuftigt: skriv den officielle titel på screeningsformularen, og fortæl rekruttereren om forskellen. En uoverensstemmelse af den slags kan forklares i én sætning. Det kan en grad, som universitetet ikke har registreret, ikke.

Det, tjekket ikke når

I HireRights undersøgelse fra 2017 kontrollerede kun 49 procent af arbejdsgiverne uddannelse, og i undersøgelsen fra 2021 gjorde 64 procent. Ud fra de tal bekræfter et sted mellem en tredjedel og halvdelen af arbejdsgiverne ikke uddannelser.

En kontrol når desuden kun det, et register kan bekræfte. Checkrs guide bemærker, at tidligere arbejdsgivere ”kan vælge, hvad de vil og ikke vil oplyse om medarbejdere”, inden for lovens rammer, og kun nogle gange beskriver de, hvad personen lavede. Størrelsen på et team, budgettet, forbedringen på 30 procent og niveauet af en kompetence står ikke i nogens database. Henle og hendes medforfattere gør samme pointe om projektarbejde: en påstået grad af involvering ”kan være svær at bekræfte”, hvilket ”tvinger organisationer til at tage den for gode varer”.

De påstande bliver prøvet på andre måder. Til jobsamtalen bliver man spurgt, hvordan de 30 procent blev målt. En faglig test eller en samtale med en reference dækker noget af resten, og de første måneder i jobbet dækker det, der er tilbage. I undersøgelsen af de 262 erhvervsaktive voksne var opspind den eneste af de tre adfærdsformer, der stadig hang sammen med lavere selvrapporteret jobpræstation, når der var taget højde for de to andre.

Falske kvalifikationer, der kom frem efter ansættelsen

En falsk linje, der overlever ansættelsen, skal også overleve alt, hvad der kommer bagefter. Tre kendte sager viser, hvordan den kan komme frem, i den ene efter 28 år.

Marilee Jones var nået op som dekan for optagelse på Massachusetts Institute of Technology, da hun gik af i april 2007. I sin udtalelse sagde hun, at hun havde ”givet et forkert billede af mine akademiske grader, da jeg første gang søgte ind på MIT for 28 år siden”, og at hun ikke havde rettet CV'et, da hun søgte stillingen som dekan, eller på noget tidspunkt siden.

David Edmondson gik af som administrerende direktør for RadioShack i februar 2006, efter at Fort Worth Star-Telegram havde skrevet, at hans CV angav universitetsgrader, han ikke havde taget.

Scott Thompson blev ansat til at lede Yahoo i januar 2012. I maj samme år skrev investoren Third Point til bestyrelsen. Ifølge Yahoos officielle indberetninger havde han en grad i regnskab og datalogi. Hans college havde fortalt Third Point, at graden kun var i regnskab, og at det først havde uddelt grader i datalogi fire år efter, at han blev færdig. Ifølge investoren var en ”helt elementær Google-søgning” nok til at finde uoverensstemmelsen. Yahoo kaldte uoverensstemmelsen en ”utilsigtet fejl”. Ti dage efter brevet var han ude.

I to af de tre sager blev tjekket lavet af en udenforstående med en grund til at kigge efter: en avis og en aktionær, der lå i strid med bestyrelsen. Almindelige ansatte bliver også tjekket igen. Omkring halvdelen af arbejdsgiverne i HireRights undersøgelse screener medarbejderne igen efter ansættelsen, oftest når nogen bliver forfremmet eller skifter rolle.

Hvad loven gør ved det

I USA er et falsk CV sendt til en privat arbejdsgiver i de fleste tilfælde et ansættelsesretligt spørgsmål og ikke en forbrydelse. I de fleste stater er ansættelse ”at will”, hvilket betyder, at et job kan bringes til ophør ”når som helst og af næsten enhver grund”, og en falsk oplysning på et CV eller i en ansøgning er som regel en lovlig grund. Det følgende er generel information, ikke juridisk rådgivning, og detaljerne varierer fra stat til stat.

I nogle sammenhænge er løgnen i sig selv strafbar. Ansøgere til føderale stillinger underskriver en erklæring, der advarer om, at en falsk oplysning ”kan være grund til ikke at ansætte dig eller til at fyre dig, efter du er begyndt”, og at den kan straffes efter en lov med en strafferamme på op til fem års fængsel. Nogle stater har gjort falske påstande om uddannelse til en forbrydelse. I Texas er det en mindre lovovertrædelse (Class B misdemeanor) bevidst at påstå at have en grad, der aldrig er tildelt, for at få et job eller en forfremmelse. I Washington er det en grov forseelse (gross misdemeanor) bevidst at bruge et falsk eksamensbevis for at blive ansat.

En britisk sag gik længere. Jon Andrewes blev direktør for et hospice i 2004 på grundlag af grader, han ikke havde, og ledelseserfaring, han havde pustet op, og havde stillingen til 2015. Han erklærede sig skyldig i bedrageri og svindel og blev idømt to års fængsel. I 2022 genindsatte den britiske højesteret en konfiskationskendelse på 96.737,24 pund mod ham.

En løgn på CV'et kan også svække en medarbejder, der er blevet uretfærdigt behandlet. I McKennon v. Nashville Banner, afgjort i 1995, behandlede den amerikanske højesteret sagen om en medarbejder, der sagde, at hun var blevet fyret på grund af sin alder, og en arbejdsgiver, der under retssagen fandt ud af, at hun havde kopieret fortrolige dokumenter. Diskriminationskravet består trods en sådan opdagelse, fastslog retten, men erstatningen skrumper. Genansættelse og fremtidig løn kan som regel ikke komme på tale, og efterbetalt løn gælder kun ”fra datoen for den ulovlige afskedigelse til den dato, hvor de nye oplysninger blev opdaget”. Arbejdsgiveren skal vise, at forseelsen var så alvorlig, at den alene ville have ført til en fyring. Equal Employment Opportunity Commission (den amerikanske ligebehandlingsmyndighed) anvender i sine retningslinjer samme regel, når det, arbejdsgiveren opdager, er en forfalsket jobansøgning.

Også arbejdsløshedsunderstøttelsen kan blive berørt. Californiens myndighed for arbejdsløshedsunderstøttelse behandler en forfalsket jobansøgning som pligtbrud, hvilket kan udelukke ansøgeren fra ydelsen, når den falske oplysning blandt andet var bevidst og handlede om noget, arbejdsgiveren havde brug for at vide.

Hvor vinkling slutter og opspind begynder

Intet af dette betyder, at et CV skal være et skriftemål. Forskernes definition af CV-svindel dækker kun bevidst vildledning. Den udelukker ærlige fejl, som at huske datoerne forkert for et job, man havde for længe siden, og den udelukker at udelade uvæsentlige oplysninger som irrelevante korte ansættelser. Dineen sagde til magasinet fra Purdues handelshøjskole, at det afgørende ved udeladelser er, ”om du forsøger at vildlede potentielle arbejdsgivere eller ej”. At droppe et job fra for femten år siden for at spare plads er redigering. At droppe datoerne på alle job, så et hul ikke bliver opdaget, er et af artiklens egne eksempler på svindel. De ærlige alternativer står i guiden til at forklare et hul i CV'et.

Måden, løgne bliver fundet på, giver en praktisk test. Hver linje bør være en, som et register ville bekræfte, eller som en, der var der, ville genkende. Her er et opdigtet sæt linjer, der ikke består testen:

Og her er de samme fakta, fremstillet så godt, som det ærligt kan lade sig gøre:

Den officielle titel bliver stående, for det er den, en kontrol vil returnere, og ordene i parentes fortæller, hvad jobbet indebar. Den uafsluttede uddannelse står som det, den er. Hvad der kan stå i stedet, gennemgår guiden til at skrive et CV uden en uddannelse. Den vinklede version er længere og mere konkret, og hver tilføjelse er noget, man kan blive spurgt om til jobsamtalen, uden at det vækker uro.

Én vej til en opdigtet linje kræver slet ingen beslutning fra kandidaten. Da UseResume testede ChatGPT og Claude på otte CV-opgaver, afviste begge en direkte anmodning om at gøre et team på 4 til et team på 12. Men Claude, der kun var bedt om at målrette et CV til et jobopslag, tilføjede i alle tre forsøg påstande, der ikke stod i originalen, og i et af dem føjede den ”(Program Lead)” til jobtitlen. Det er kandidaten, der skriver under på ansøgningsskemaet, uanset hvem der har lavet udkastet til CV'et, så et AI-udkast skal læses linje for linje op imod fakta, før det sendes.

Tilbage til CV'et på skærmen. Jobbet, der er strakt fra marts til september, er en påstand om datoer, og datoer er noget af det første, en løndatabase returnerer. B.S.-graden kan tjekkes med ét opslag hos universitetets studiekontor, og at påstå at have den for at få et job er strafbart i Texas. Teamet på 12 slipper sandsynligvis gennem ethvert baggrundstjek og skal derefter holde til en jobsamtale, en referencesamtale og alle, der kendte det gamle team.

Det er rigtigt, at nogle arbejdsgivere aldrig tjekker. En ansøger kan ikke vide på forhånd hvilke, og påstanden skal holde, så længe jobbet varer. Den ærlige udgave af hver af de tre linjer findes, og den holder, uanset om nogen tjekker eller ej.

Sådan hjælper UseResume

Generelle chatbots skriver gerne et CV, og som testen ovenfor viste, kan de finde på at lægge noget til. UseResume er en CV-generator med AI, der er lavet til netop den opgave, og den tager udgangspunkt i dine egne oplysninger: et eksisterende CV importeret som PDF- eller Word-fil, en LinkedIn-profil eller svar på guidede spørgsmål.

Derfra omskriver AI'en profiltekst, punkter og kompetencer og målretter CV'et til jobopslaget, så du kan se, hvilke nøgleord fra opslaget der er fundet, og hvilke der mangler. Et manglende nøgleord er en opfordring til at tilføje reel erfaring eller lade hullet være. Hvert forslag kan redigeres, før det kommer med, så hver linje kan tjekkes op imod fakta, og du kan gemme en særskilt version til hvert job.

Opret din konto, og tag udgangspunkt i fakta.