Frivilligt arbejde på CV'et: sådan gør du, og virker det?

De fleste CV'er er bygget op om to overskrifter, en til job og en til uddannelse. Ingen af dem har en oplagt plads til tre års lørdagsformiddage i en fødevarebank, en sæson som træner for et ungdomshold eller regnskabet for en beboerforening. Det var rigtigt arbejde. Det var også ulønnet, og den, der skriver CV'et, er i tvivl om, hvorvidt det tæller.

Tvivlen har som regel tre dele: om frivilligt arbejde på CV'et overhovedet gør en jobsamtale mere sandsynlig, om det hører hjemme ved siden af de lønnede job eller i en sektion for sig, og om navnet på en kirke, en valgkampagne eller en sag kan afskrække nogle læsere.

Forskningen giver et brugbart svar på hvert af spørgsmålene. I et eksperiment, der testede det første spørgsmål direkte, fik ansøgninger, der nævnte frivilligt arbejde, flere svar fra arbejdsgivere end tilsvarende ansøgninger uden. De fik også en tredjedel flere invitationer til jobsamtale, men den forskel er kun statistisk signifikant på 10-procentsniveauet. Frivilligt arbejde hører hjemme under erfaring, når det ligner det job, der søges, eller forklarer en periode uden lønnet arbejde, og ellers i en kort sektion for sig. Begge steder bør det skrives, som man skriver et job. Og organisationens navn fortjener et ekstra blik, for andre eksperimenter viser, at en linje, der afslører religion eller politik, kan koste svar fra arbejdsgivere.

Hvad arbejdsgivere siger, og hvad data viser

I april 2016 gennemførte konsulentfirmaet Deloitte en onlineundersøgelse blandt 2.506 beskæftigede i 13 amerikanske storbyområder, som alle direkte eller indirekte kunne påvirke ansættelser. 82 procent sagde, at de ville være mere tilbøjelige til at vælge en kandidat med frivilligt arbejde, og 85 procent sagde, at de var villige til at se bort fra andre svagheder i et CV, der nævnte det. De oplyste også, at de kun så frivilligt arbejde på 30 procent af de CV'er, de modtog.

Tallene kræver en vis forsigtighed. Deloittes egen fodnote siger, at undersøgelsen ”ikke har til formål at give et bredt billede af hele USA”. Den viser, hvad folk siger, at de ville gøre, og det koster ikke en respondent noget at tale pænt om frivillige. De 30 procent er måske heller ikke så stort et underskud, som det lyder. Det amerikanske statistikkontor Bureau of Labor Statistics opgjorde andelen af frivillige i hele landet til 24,9 procent for året frem til september 2015, så mange af CV'erne uden frivilligt arbejde kan have tilhørt folk, der havde lidt eller intet at skrive.

En anden slags evidens ser på, hvad der skete med folk. En undersøgelse af fire forskere, hvoraf tre var ansat ved Corporation for National and Community Service (den føderale styrelse, der i dag hedder AmeriCorps), byggede på data fra Current Population Survey om 70.535 ledige mellem 2002 og 2012. De, der arbejdede frivilligt, mens de var ledige, havde 27 procent større sandsynlighed for at være i arbejde et år senere end dem, der ikke gjorde. Sammenhængen var stærkest for folk uden en high school-eksamen (den amerikanske afgangseksamen fra gymnasiet), med 51 procent, og for folk i landdistrikter, med 55 procent.

Det er en sammenligning mellem to grupper af mennesker, og ingen har fordelt dem i de grupper. Ledige, der arbejder frivilligt, kan adskille sig fra dem, der ikke gør, på måder, som ingen undersøgelse registrerer, og det, de får ud af det, kan lige så vel være kontakter og kompetencer som en linje på CV'et. Det snævrere spørgsmål, om selve linjen ændrer arbejdsgiverens reaktion, kræver en test, hvor linjen er det eneste, der er forskelligt.

Én linje på et CV, sat på prøve

To økonomer ved belgiske universiteter, Stijn Baert og Sunčica Vujić, lavede den test. Mellem december 2014 og april 2015 sendte de par af fiktive ansøgninger til 288 rigtige ledige stillinger i Flandern. De to ansøgere i hvert par havde samme skolegang og samme periode på lidt over to år i et administrativt job. Den ene af dem, udvalgt tilfældigt, nævnte også frivilligt arbejde i en sektion med overskriften ”Andre aktiviteter”. En af linjerne lød:

Poverello er ifølge studien en stor udbyder af mad i Belgien. Ansøgerne med frivilligt arbejde fik en eller anden form for positivt svar på 22,9 procent af deres ansøgninger, mod 15,6 procent for de andre, en forskel, der er statistisk signifikant på 1-procentsniveauet. De blev inviteret til jobsamtale i 11,1 procent af tilfældene, mod 8,3 procent, altså en tredjedel oftere, men den forskel bygger på 32 invitationer mod 24 og er kun signifikant på 10-procentsniveauet. Forfatterne beskriver tidligere forskning i emnet som baseret på spørgeskemaer og deres egen som den første, der bruger et eksperiment. Studien blev senere udgivet i Journal of Population Economics, hvor sammendraget indleder med forskellen i svar.

Detaljerne er lige så nyttige som hovedresultatet. Ansøgere, der nævnte tre frivillige aktiviteter, klarede sig ikke bedre end dem, der nævnte én. Forskerne fandt ingen tegn på, at fordelen var større hos offentlige arbejdsgivere og nonprofitorganisationer, selv om kun 26 af den slags stillinger indgik i testen. Det samlede resultat blev båret af de kvindelige ansøgere: kvinder med frivilligt arbejde fik 62,5 procent flere invitationer til jobsamtale, mens forskerne ikke fandt nogen forskel for mænd. I et søstereksperiment fik nogle ansøgere tyrkiske navne. Uden frivilligt arbejde fik ansøgerne, der fremstod som indfødte belgiere, mere end dobbelt så mange invitationer til jobsamtale som dem, der fremstod som migranter; når begge nævnte frivilligt arbejde, var der ingen signifikant forskel.

Begrænsningerne er tydelige. Der er tale om ét eksperiment i én region af Belgien, med ansøgere i begyndelsen af 20'erne, der søgte administrative og kommercielle stillinger. Det målte arbejdsgivernes første svar, ikke jobtilbud, og forskellen i invitationer til jobsamtale er det svageste af de to resultater. Det siger ikke, hvad den samme linje ville gøre for en 45-årig ingeniør i Ohio. Til gengæld viser det, at arbejdsgivere, der læste rigtige ansøgninger, reagerede på en enkelt linje om frivilligt arbejde med opgaven og hyppigheden i parentes, og at flere linjer ikke gav nogen yderligere gevinst.

Når linjen koster jobsamtaler

Samme metode er blevet brugt på linjer, der afslører noget om ansøgeren, og her peger resultaterne den anden vej.

I seks måneder i 2005 sendte sociologen András Tilcsik par af CV'er til 1.769 jobopslag til juniorstillinger i syv amerikanske delstater. Begge fiktive ansøgere havde været kasserer i en studenterforening. For den ene var det en forening for bøsser og lesbiske. For den anden var det en lille venstreorienteret gruppe. Den første blev inviteret til jobsamtale i 7,2 procent af tilfældene og den anden i 11,5 procent. Forskellen var koncentreret i Texas, Ohio og Florida. I Californien, Nevada, New York og Pennsylvania var den ikke statistisk signifikant.

En undersøgelse fra 2014 gjorde det samme for religion og sendte CV'er til ledige stillinger i de amerikanske sydstater, tilfældigt ændret, så de pegede på en af syv religiøse grupper eller ingen. Ansøgere, der gav udtryk for en religiøs identitet, havde 26 procent mindre sandsynlighed for at få svar. Muslimer, hedninger og ateister klarede sig dårligst, evangeliske kristne blev kun straffet lidt og jødiske ansøgere slet ikke.

Om politik sendte to forskere 1.200 ”politisk mærkede” CV'er til arbejdsgivere i to amerikanske amter (counties), det ene udpræget konservativt og det andet udpræget liberalt i amerikansk forstand. Ansøgere, hvis parti var i mindretal lokalt, havde mindre chance for at blive kontaktet end ansøgere uden noget parti. De, hvis parti var i flertal lokalt, klarede sig ikke signifikant bedre. Ud fra de resultater kan en partipolitisk linje koste en jobsamtale, og man kan ikke regne med, at den skaffer en.

Loven dækker noget af det. Føderal lov forbyder religiøs diskrimination ved ansættelse hos arbejdsgivere med 15 eller flere ansatte, og de kendetegn, som EEOC (den amerikanske myndighed for ligebehandling i arbejdslivet) opregner som beskyttede, omfatter i dag seksuel orientering. Den fortolkning er ny. Da Tilcsik indsamlede sine data i 2005, nævnte ingen føderal lov seksuel orientering, og først i 2020 fastslog den amerikanske højesteret i Bostock v. Clayton County, at forbuddet mod kønsdiskrimination i Title VII i Civil Rights Act også dækker den. Politisk tilhørsforhold står ikke på den føderale liste. Nogle jurisdiktioner tilføjer det: District of Columbia beskytter det ”at tilhøre eller støtte et politisk parti”. Dette er generel information og ikke juridisk rådgivning. Intet af det fortæller en ansøger, hvorfor en bestemt ansøgning ikke blev besvaret, så den praktiske beslutning ligger stadig hos den, der skriver CV'et.

Der er tre ærlige muligheder. Den første er at beholde linjen, som den er, hvilket giver mening, når rollen hører til det stærkeste på siden, når arbejdsgiveren deler sagen, eller når ansøgeren hellere vil være fri for at arbejde for nogen, der har noget imod den. Den anden er at udelade den. Den tredje er at beholde arbejdet og gøre betegnelsen mere neutral. På Workplace Stack Exchange spurgte en frivillig for en politisk kandidat, hvordan rollen skulle stå på CV'et, og fik det råd at skrive ”Frivillig i John Does kampagne i 2019” og udelade partiet.

Mindst ét universitets karrierecenter anbefaler noget lignende. Tilcsik citerer University of Pennsylvanias karrierecenter for at råde studerende, der skriver LGBT-relaterede oplysninger på deres CV, til at ”lægge vægten på resultater, der er relevante for arbejdsgivere”. Hans eksperiment viser grænsen for det råd. Kassererens linje var skrevet præcis sådan, som et spørgsmål om at styre foreningens økonomi, og i tre delstater gav den alligevel færre henvendelser. En omformulering ændrer, hvad linjen lægger vægt på. Den skjuler ikke organisationen, og at give organisationen et andet navn ville være en falsk oplysning på et CV.

Hvor frivilligt arbejde skal stå på CV'et

Et spørgsmål på Workplace Stack Exchange er, om ulønnet arbejde overhovedet må stå under erfaring. Ved sine egne ansættelser siger den amerikanske forbundsregering ja. Kvalifikationsreglerne for føderale stillinger fra Office of Personnel Management (den føderale personalestyrelse) fastslår: ”Erfaring, som ansøgeren har fået lidt eller ingen løn for, tæller lige så meget som tilsvarende lønnet erfaring.” Deltidsarbejde regnes forholdsmæssigt om, så 20 timer om ugen i et år tæller som seks måneder. I Storbritannien fortæller regeringens National Careers Service ansøgere, at erhvervserfaringen på et CV bør omfatte ”alle praktikophold, frivilligt arbejde og lønnede job”.

Private arbejdsgivere er ikke bundet af de regler, men princippet holder også hos dem. Det afgørende er, om det frivillige arbejde var arbejde: en klart defineret rolle, faste timer over en periode på flere måneder og opgaver, der ligner det job, der søges.

Når det står under erfaring, kræver linjen to ting, som et lønnet job ikke gør. Den første er ordet ”Frivillig” i parentes efter titlen, hvilket var rådet på samme forum til en fuldtidsfrivillig, der skulle dække et hul i CV'et mellem to job. En sektion med overskriften ”Erfaring” siger intet om løn, men det gør ”Ansættelser”. Den anden er timerne. Ti timer om måneden og tredive timer om ugen er to forskellige påstande, og den føderale regel viser, hvordan en omhyggelig læser regner det ud.

Når det får sin egen sektion, er en enkel overskrift som ”Frivilligt arbejde” det sikre valg, af samme grund som standardoverskrifter er sikrere alle andre steder på et CV. En eller to linjer pr. rolle er nok.

Datoer kræver samme omhu. Et andet spørgsmål på forummet handler om, hvorvidt en enkelt dags frivilligt arbejde kan angives som ”nov. 2016”. Svaret med flest stemmer siger, at en læser, der fandt ud af sandheden, ville gå ud fra, at ansøgeren havde villet vildlede. Flere endagsarrangementer kan dele en linje med årstallet og antallet af arrangementer. Et enkelt arrangement er som regel bedre at udelade.

Frivilligt arbejde skrevet som et job

Den belgiske linje viser, hvor lidt en læser har brug for: en organisation, en opgave og en hyppighed. En stærkere linje tilføjer det, en god joblinje har, nemlig en rolle, en fornemmelse af omfang og et resultat.

Titler giver flere problemer end punkterne. Har organisationen givet den frivillige en titel, er sagen afgjort. Hvor den ikke har, er ”Frivillig” efterfulgt af funktionen præcist og påstår ikke mere end det. En frivillig, der havde rådgivet en stor nonprofitorganisation om statistik, spurgte på Workplace Stack Exchange, om ”statistisk konsulent” var for fint. Svaret var at aftale en titel med organisationen, da den en dag kan blive bedt om en reference, og indtil da at skrive ”Frivillig” og beskrive arbejdet.

De tal, der er værd at lede efter, er de samme som i ethvert job: hvor mange mennesker der fik hjælp, hvor mange penge der blev samlet ind eller forvaltet, hvor mange frivillige der blev koordineret, og hvor mange timer om ugen.

En studerende, et karriereskift og et hul i CV'et

For en studerende med kun lidt lønnet erfaring inden for feltet kan den frivillige rolle være det mest relevante på siden. Deles erfaringen op i to grupper, kan den komme først.

En, der skifter karriere, står i en lignende situation. I dette eksempel har en butikschef, der søger et job inden for events, stået for et velgørenhedsløb i tre år. Begge roller er aktuelle, så den, der passer til jobbet, står først.

For en, der vender tilbage efter en periode uden lønnet arbejde, hører en længerevarende frivillig rolle hjemme i erfaringssektionen i kronologisk rækkefølge, hvor den forklarer de pågældende år.

Tilbage til de tre års lørdagsformiddage i fødevarebanken. De hører hjemme på CV'et. Hvis modtagelsen har noget til fælles med det job, der søges, eller hvis der ikke er noget lønnet job at vise for de år, står rollen under erfaring med ”Frivillig” efter titlen og timerne ved siden af datoerne. Var det en sideaktivitet i en stabil karriere, får den to linjer i en sektion for sig. Én godt beskrevet rolle er nok: de belgiske arbejdsgivere reagerede ikke bedre på tre.

Organisationens navn er det sidste, der skal tjekkes. En fødevarebank vil næppe genere nogen læser. En menighed eller en valgkampagne kan, og valget mellem at beholde linjen, omformulere den og udelade den ligger hos ansøgeren.

Sådan hjælper UseResume

En generel chatbot som ChatGPT eller Claude kan omskrive en linje om frivilligt arbejde, hvis du beder om det. UseResume er bygget specifikt til at skrive CV'er. Det importerer et eksisterende CV eller en LinkedIn-profil, og dets CV-generator med AI omskriver hver post, lønnet eller ulønnet, til punkter, du kan redigere linje for linje. Rækkefølgen af sektionerne kan justeres, så det er stadig dig, der bestemmer, hvor det frivillige arbejde står.

Om en frivillig rolle er relevant, afhænger af jobbet. Indsæt et jobopslag, så målretter UseResume dit CV til det og viser, hvilke nøgleord fra jobopslaget der er fundet, og hvilke der mangler. Du kan gemme en separat version til hver ansøgning, og CV-tjekket giver resultatet en score og viser, hvad du skal rette først.

Opret din konto, og se, hvor det frivillige arbejde passer ind.