Resume eller CV: forskellen, og hvad du skal sende

Et jobopslag slutter med en opfordring: ”Send dit CV og en ansøgning.” Ansøgeren har et resume (amerikanernes ord for et kort CV), på to sider og opdateret i sidste måned. Om det er det dokument, der bliver bedt om, eller om et andet og længere skal skrives inden fristen, fremgår ikke af opslaget.

Svaret afhænger af, hvem der har skrevet det. I USA og det engelsktalende Canada er et resume og et CV to forskellige dokumenter. Et resume er et sammendrag på en eller to sider, udvalgt, så det passer til ét job. Et CV, en forkortelse af curriculum vitae, er den komplette oversigt over en akademisk karriere eller en forskerkarriere, og det bliver så langt, som karrieren kræver. I Storbritannien, Irland, New Zealand og store dele af det europæiske fastland findes der ét dokument til almindelige jobansøgninger. Det er omkring to sider langt, og det hedder et CV.

Ordet i sig selv afgør altså ikke ret meget. Landet og typen af arbejdsgiver afgør resten. Herunder gennemgås, hvad hvert dokument indeholder, og hvor langt det er, hvad officielle karriereråd kræver land for land, og hvad der skal ændres, når et opslag beder om det dokument, ansøgeren ikke har.

Én betydning i ordbogen, to anvendelser

Curriculum vitae er latin. American Heritage Dictionary gengiver udtrykket som ”livets løb”, af ordene for bane og liv. Résumé er fransk, og den samme ordbog fører ordet tilbage til ordet for sammendrag. Ud fra oprindelsen fortæller det ene dokument altså hele historien, mens det andet forkorter den. (Accenterne er valgfrie. Skrivecenteret på University of North Carolina godtager resume, resumé og résumé.)

Ordbøgerne holder ikke de to så langt fra hinanden. American Heritage definerer et curriculum vitae som ”et sammendrag af ens uddannelse, arbejdshistorik og faglige kvalifikationer, fx til en kommende arbejdsgiver”, hvilket lige så godt kunne være en definition af et resume. Longman behandler parret som regionale varianter af samme ting: Opslagsordet CV er mærket som britisk engelsk, med resume som det amerikanske synonym.

Den grænse, amerikanerne trækker, kommer fra praksis og først og fremmest fra universiteterne. Purdues skrivelab siger det ligeud: ”I USA bruges curriculum vitae næsten udelukkende, når man søger en akademisk stilling.” MIT's karrierecenter leverer den anden halvdel: ”betegnelsen ’resume’ bruges om stillinger i erhvervslivet og andre ikke-akademiske stillinger.” Set fra Storbritannien er sagen enklere. Prospects, en britisk karriereside for nyuddannede, fortæller sine læsere: ”I andre lande, som USA og Canada, kaldes CV'er for résumés.”

Det amerikanske resume: en eller to sider til ét job

Et resume er et udvalg. Det indeholder kontaktoplysninger, erhvervserfaring, uddannelse og kompetencer, og det udelader alt, der ikke hjælper i forhold til det konkrete job. Derfor bliver det ofte tilpasset til hver ansøgning, en proces, som guiden om at målrette et CV til et jobopslag gennemgår.

Når det gælder længden, er universiteternes karrierecentre enige inden for et snævert spænd. North Carolina skriver, at resumes ”som regel ikke er mere end én side lange”. MIT tillader ”typisk 1-2 sider (2 for ph.d.'er eller for dem med mere erfaring)”. Graduate School på Cornell kalder dem ”sammendrag på en eller to sider af din erfaring, uddannelse og dine kompetencer”. Canadas føderale Job Bank har reglen som overskrift: ”Begræns dit resume til to sider”. Nogle kommercielle guider insisterer på, at et amerikansk resume skal være præcis én side. Universiteterne er mindre strenge, og spørgsmålet har sin egen artikel.

Den føderale forvaltning i USA var tidligere undtagelsen, med sin egen lange form for resume. Det er slut. I en vejledning til myndighederne skriver Office of Personnel Management, at dets ansættelsesplan fra maj 2025 ”forbyder den nuværende lange form for føderalt resume”. Siden 27. september 2025 har USAJOBS håndhævet en grænse på to sider for alle resumes, og en ansøger, hvis eneste resume er længere, kan med vejledningens ord ”ikke længere komme i betragtning”.

Den samme vejledning holder fast i den amerikanske sondring. Til stillinger, der kræver et curriculum vitae, ”typisk inden for medicin og forskning”, kan myndighederne bede om det som et særskilt dokument.

Det akademiske CV: hele meritlisten

Et CV i amerikansk forstand udelader intet. North Carolinas informationsark nævner, hvad det indeholder ud over navn og kontaktoplysninger: interesseområder, uddannelse, forskningsbevillinger, hædersbevisninger og priser, publikationer og præsentationer, ansættelser og erfaring, medlemskaber af videnskabelige eller faglige sammenslutninger og referencer. Det vokser ved tilføjelser, og arket kalder det ”et levende dokument, der skal opdateres ofte”.

Længden følger af det. Et CV for en, der lige er begyndt på graduate school (kandidat- eller ph.d.-studier), ”fylder måske kun to eller tre sider” ifølge North Carolina, mens en erfaren forskers ”kan løbe op i tocifrede sidetal”. MIT angiver ”2 til 4 sider for en yngre fagperson, 4 til 7 sider for en person med mere erfaring” og tilføjer en sætning, der vender det sædvanlige råd om resumes på hovedet: ”Fuldstændighed er vigtigere end korthed.” Purdue forklarer, hvad fuldstændigheden skal bruges til. Målet med et CV er ifølge Purdue ”at opbygge en akademisk identitet”.

Forskellen er lettest at se, når det samme job skrives på begge måder. Tag en kemiker, der er ved at afslutte en treårig postdocstilling. På CV'et bliver stillingen ordnet efter kategori:

På et resume til et forskningsjob i erhvervslivet bliver de samme tre år til tre linjer:

Meritterne bag begge er de samme. CV'et sorterer dem, så et ansættelsesudvalg kan tælle artiklerne og tjekke undervisningen. Resumeet udvælger det, en arbejdsgiver uden for universitetet interesserer sig for, og siger, hvad det førte til.

Det akademiske CV er også mindre stift end sit ry. En rekrutteringsblog påstår, at ”et CV er statisk og ikke ændres til forskellige stillinger”. MIT råder til det modsatte og anbefaler ”et komplet hoved-CV med alle oplysninger og et målrettet CV, skrevet til en bestemt stilling eller mulighed”. Heller ikke selve formen ligger fast. I 2024 meddelte Canadas tre føderale forskningsråd, at de ”gradvist bevæger sig væk fra Canadian Common CV” til fordel for ”et nyt CV i fortællende form”, der rummer en fritformuleret personlig fremstilling.

Resume eller CV land for land

Uden for Nordamerika er det lange dokument specialtilfældet, og det har et navn med en tilføjelse: det akademiske CV. Ordet CV alene betyder det korte, som længderne i officielle råd viser. Prospects citerer et karriereteam på et universitet: ”Vi anbefaler, at CV'er ikke er længere end to A4-sider.” EURES, EU's portal for mobilitet på arbejdsmarkedet, skriver om Irland: ”Dit CV bør være på en til to sider”. Portalens sider om Frankrig og Nederlandene sætter grænsen ved to sider. New Zealands offentlige karriereside råder ansøgere til at ”holde dit CV på 2 sider, hvis du kan”. Det er målene på et amerikansk resume.

En tredje gruppe lande bruger begge ord. I Australien forklarer delstatsregeringen i Victoria i sin jobguide til unge, hvordan man skriver et resume, og tilføjer, at det ”nogle gange kaldes dit ’CV’”. Jobsiden Indeed beskriver den samme blanding i bredere forstand: ”I Sydafrika, Australien og Indien bruges betegnelserne CV og resume ofte i flæng.” Det er en jobsides beskrivelse af sprogbrugen, ikke en regel. Canada deler efter sprog. Den føderale Job Banks engelske guide handler om resumes, og dens franske modstykke har titlen ”Comment rédiger un bon CV”.

Hvert landenavn linker til den kilde, rækken bygger på.

Hvad der ændrer sig ud over navnet

Længden er den samme på tværs af grænser. Det er skikkene omkring personlige oplysninger ikke, og nordamerikanske råd går ud på at udelade de fleste af dem. Equal Employment Opportunity Commission (den amerikanske myndighed for ligebehandling på arbejdsmarkedet) skriver til arbejdsgivere, at de ”ikke bør bede om et foto af en ansøger”. Canadas Job Bank skriver, at et foto ”ikke er normen i Canada”, og råder til at udelade ”alle personlige oplysninger som alder, vægt, højde, civilstand”. Britiske råd er enige. National Careers Service er direkte: ”Du bør ikke oplyse din alder, din fødselsdato, om du er gift, eller din nationalitet.”

Tyskland er den tydeligste undtagelse. Ifølge EURES' side om Tyskland er ”et venligt ansøgningsfoto med en neutral baggrund stadig en del af en jobansøgning i Tyskland”, placeret på et forsideark eller i CV'ets øverste højre hjørne. CV'et sættes op som en tabel og slutter med en formalitet, som amerikanske resumes ikke har: ”Glem ikke at underskrive og datere dit CV.” Frankrig ligger midt imellem, med civilstand og alder angivet som valgfrie. En særskilt artikel gennemgår foto på CV'et land for land. Alt dette er generel information om skikke ved ansættelser, ikke juridisk rådgivning.

Et CV, der følger de tyske og franske råd, kunne derfor indeholde følgende.

To mindre forskelle er rent tekniske. Britiske og nederlandske råd måler CV'et i A4-sider, så et resume, der er sat op til det amerikanske papirformat Letter, bør sættes om, før det sendes til udlandet, ellers flytter sideskiftene sig. Stavningen bør følge arbejdsgiverens land.

Så er der Europass, en gratis CV-generator, der drives af Europa-Kommissionen, som beskriver den som ”et af de bedst kendte CV-formater i Europa” og tilbyder den på 31 sprog. EURES' side om Tyskland anbefaler den. Europass er et værktøj og et sæt skabeloner til det CV, der er beskrevet ovenfor, og det giver mest mening, når et opslag eller en institution beder om det ved navn.

Hvilket dokument skal sendes?

Arbejdsgiveren er en bedre rettesnor end ordet. Et universitet, et laboratorium, et hospital eller en forskningsfond i Nordamerika, der beder om et CV, mener det lange. Tegnene er en videnskabelig stilling eller en postdocstilling, et stipendium eller en bevilling eller et ønske om en publikationsliste eller en oversigt over undervisning. Cornells opsummering er, at ”CV'er bruges, når man søger akademiske, videnskabelige eller forskningsmæssige stillinger”. I så fald skal alt med.

Et amerikansk firma, der beder om et CV til et almindeligt job, mener sandsynligvis et resume. Ifølge Indeed er arbejdsgiveren uden for akademiske stillinger og forskerstillinger ”sandsynligvis ude efter det kortere dokument i resume-stil”, og en ansøger, der ikke kan afgøre det, bør spørge rekruttereren eller den ansættende leder. Ordvalget har en ganske almindelig forklaring, for ikke alle arbejdsgivere og rekrutterere følger den amerikanske konvention. Som MIT bemærker: ”I nogle internationale sammenhænge bruges betegnelsen ’CV’ om alle muligheder”. Et opslag, der beder om et ”resume/CV”, kan læses på samme måde.

En arbejdsgiver i Storbritannien, Irland, New Zealand eller på det europæiske fastland, der beder om et CV, vil have dokumentet på to sider. Et amerikansk resume skal tilpasses, ikke skrives om. Kald det CV i filnavnet, sæt det om til A4, skift til lokal stavemåde, og tjek landets råd om fotos og personlige oplysninger. Referencer håndteres også anderledes. National Careers Service fraråder at skrive en referencepersons kontaktoplysninger på et CV og foreslår at skrive, at ”referencer kan fås på forespørgsel”, og de newzealandske råd foreslår linjen ”Referencepersoner oplyses på forespørgsel”, når opslaget ikke beder om navne.

Rejsen i den anden retning handler mest om at fjerne ting: fotoet, fødselsdatoen, civilstanden og underskriften. En akademiker, der skifter til erhvervslivet, har mere at gøre og skriver et resume ud fra CV'et, som kemikeren gjorde, men holder CV'et opdateret til den dag, et universitet beder om det.

Tilbage står opslaget, der ville have et CV og en ansøgning. Kommer det fra en virksomhed, uanset land, er et resume på to sider højst sandsynligt det dokument, der ønskes, med nyt navn og tilpasset lokale skikke, hvis arbejdsgiveren er i udlandet. Kommer det fra et universitetsinstitut, et forskningsinstitut eller et universitetshospital i USA eller Canada, vil det have hele meritlisten, og to sider vil se ud, som om noget mangler. Hvor der er reel tvivl, afgør en linje til rekruttereren sagen hurtigere end et gæt.

Sådan hjælper UseResume

UseResume er bygget til det korte dokument, uanset hvad arbejdsgiveren kalder det. Du kan importere et eksisterende CV som PDF- eller Word-fil, hente en LinkedIn-profil ind eller starte med guidede spørgsmål. CV-generatoren med AI skriver og omskriver derefter profiltekst, punkter og kompetencer og målretter resultatet til et jobopslag, du indsætter, og viser, hvilke af opslagets nøgleord der er fundet, og hvilke der mangler. Alle forslag kan redigeres.

Du kan gemme en separat udgave til hvert job, så et resume til en amerikansk arbejdsgiver og et CV til en britisk kan ligge side om side, hver med sin egen rækkefølge af sektioner, sine egne skrifttyper og sit eget layout. Begge downloades som PDF fra skabeloner med standardoverskrifter, og CV-tjekket giver resultatet en score fra 0 til 100 og viser, hvad du skal rette først.

Opret din konto, og tag udgangspunkt i det CV, du allerede har.